(Not in english yet)
SLAGET PÅ REDEN 2. april 1801
Med deltagelse af Bernhard Ulrich Middelboe 1768 - 1825
Af Middelboe.one
Bernhard Ulrich Middelboe (16. november 1768 i Aarhus – 25. oktober 1825 i København) var en dansk søofficer. Han var søn af biskop Stephan Middelboe, far til søofficeren Stephan Middelboe og farfar til maleren Bernhard Middelboe.
Middelboe blev volontærkadet i Marinen 1778, kadet 1782, sekondløjtnant 1789, premierløjtnant i 1796, kaptajnløjtnant i 1804 og kaptajn i 1810. I 1815 erholdt han afsked (fra 1816 med titel af kommandørkaptajn). Han var i hollandsk tjeneste i 1793-95, hvorfra han vendte syg hjem. Han gjorde derefter tjeneste ved den glückstadtske ekvipage og var derefter ansat ved indrulleringen i Aabenraa. Han kommanderede skonnerten Den Aarvaagne i Caribien (daværende Vestindien) i 1799 og var i kamp mod en engelsk kaper.
Efter sin hjemkomst blev Middelboe beordret til indrulleringen i Randers. I slaget på Reden den 2. april 1801 var Middelboe chef for stykprammen Søhesten. I kampen blev 25 af hans 74 besætningsmedlemmer dræbt, og 22 blev såret. I et forsvar mod tre fregatter og nogle brigger måtte han overgive sig for overmagten. Under Københavns bombardement i 1807 var han chef for batteriet Prøvestenen. Da han ved reduktionen af forsvaret i 1815 var blevet afskediget, købte han landejendommen Pedersdal på Amager og bosatte sig der.
Middelboe mistede sit hus og alle ejendele under Københavns bombardement og fik derfor i 1808 et lån på 500 rigsdaler, så kan kunne forsørge sin familie og husstand, som bestod af 11 personer. Alligevel døde han i temmelig trange kår. Han var gift med Magdalene f. Foersom (født i Øster Lindet 1. juli 1773, død i Ribe 23. december 1861), datter af provst Christian Foersom og enke efter konsumtionsinspektør P. Buch i Viborg. Han er begravet på Holmens Kirkegård. Det Kongelige Bibliotek og Forsvarets Bibliotek har portrætter af Middelboe.
SLAGET PÅ REDEN 1801
Slaget på Reden var en konsekvens af en lang række af mislykkede diplomatiske bestræbelser i den sidste del af det 18. århundrede.
Det væbnede neutralitetsforbund bestående af Danmark-Norge, Sverige, Preussen og Rusland sammenholdt med Napoleons næsten totale dominans over det europæiske kontinent, blev af Storbritannien opfattet som en alvorlig trussel mod den engelske flåde.
Englænderne var særdeles bekymrede for den fortsatte eksistens og sikkerhed for forsyningsruter fra Sverige og de baltiske lande.